Skabermarkedspladsen
Skabermarkedspladsen hjælper virksomheder med at opdage og samarbejde med Snapchats Skabercommunity.
Sådan virker det
Virksomheder i alle former og størrelser søger i stigende grad at arbejde med skabere om initiativer for brandet indhold, AR-samarbejder og mere. 
Skabermarkedspladsen er et sæt funktioner, der giver brands og skabere mulighed for at få kontakt med hinanden og samarbejde. Skabere kan bruge deres talent og rækkevidde til at hjælpe virksomheder med at fortælle historier og nå mål. 
Virksomheder leder efter samarbejdspartnere ved at bruge filtre, såsom budget, sprog og speciale. Skabere sætter selv deres egne priser og bestemmer, hvilke projekter, de accepterer. 
CH_70_Reap_Rewards_Creator_Marketplace.jpg
Sådan tilmelder du dig
Det, der begyndte som at hjælpe forretninger med at samarbejde med førende Linseskabere, bliver over tid udvidet til at indeholde flere typer af skabere. Hvis du er blevet udvalgt til at deltage i Markedspladsen, vil nogen fra Snap kontakte dig. 
Det hele handler om balance. Snap vil række ud til flere skabere i takt med, at flere verificerede højkvalitetsbrands kommer på Markedspladsen. 
Den bedste måde at blive inviteret? Opsæt en Offentlig Profil, lav regelmæssigt engagerende indhold, opbyg dit publikum og bliv en Snapstjerne! 
Når du er blevet inviteret til Markedspladsen, skal du lave en portefølje. Her får du mulighed for at fremhæve de Linser og videoer, du synes, bedst viser din kreativitet. 
Tips
  • Vælg at dele Publikumsindsigt (demografi, rækkevidde etc.), så brands kan lære mere om dig og dine fans. Det er mere sandsynligt, at brands vil samarbejde med dig, hvis du har Publikumsindsigt slået til, men husk, at du vælger, hvad du deler.
  • Når du deltager i Skabermarkedspladsen, kan virksomheder kontakte dig direkte, så du skal være okay med, at din e-mailadresse er tilgængelig for et stort publikum. 
  • Tjek din e-mail regelmæssigt. Vær betænksom, modtagelig og hurtig til at svare. 
  • Vis tidligere brand-tilbud, når du fremhæver en Linse eller video.