Udfordring accepteret: Vi annoncerer en ny måde at vinde penge på Spotlight

Af Team Snap

 Onsdag d. 6. oktober 2021 kl. 06:00

Vi forpligter os til at belønne vores community for deres kreativitet og til at demokratisere indholdsskabelse yderligere for at sikre, at Spotlight er et sted, hvor alle kan indtage rampelyset.
Vi annoncerer en ny måde skabere kan opnå belønninger: Spotlight-udfordringer. 
Spotlight-udfordringer giver Snapchattere mulighed for at vinde kontantpræmier, når de laver toppræsterende Spotlight-Snaps med bestemte Linser, Lyde eller #Emner. Uanset om det er dit bedste trickshot eller din sjoveste parodi, opfordrer disse udfordringer Snapchattere til at lave Snaps, der fremhæver deres unikke stemme, perspektiv, personlighed og kreativitet.
Spotlight-udfordringer bliver lanceret i næste måned til Snapchattere på 16+ i USA, og flere markeder følger i de følgende måneder. 
Snapchattere kan vinde en andel af det samlede præmiebeløb, der er tilgængeligt for hver Spotlight-udfordring, og som typisk vil ligge mellem $1.000 til $25.000 USD, selvom vi nogle gange måske vil fastsætte en større sum for en særlig udfordring. Minimumspræmien, som en Snapchatter kan vinde i en Spotlight-udfordring, er $250 USD.
For at deltage skal du besøge Trending-siden, som tilgås via trendingsymbolet i øverste højre hjørne af Spotlight i Snapchat. Vælg den udfordring, du vil deltage i for at se den bestemte udfordrings side, som vil indeholde en beskrivelse af udfordringen og de indsendelser, vores community har lavet. Tryk på "Detaljer om udfordring" for yderligere udfordringsspecifikke oplysninger såsom tilgængelige præmier og deadline for indsendelse. Tryk på kameraikonet for at åbne Snapchat-kameraet. Skab og indsend.
For hver udfordring bliver top 50 af de kvalificerede, relevante og mest sete indsendelse bedømt på følgende kriterier: kreativitet og originalitet, innovativ brug af kreative værktøjer fra Snap, unik synsvinkel og underholdningsværdi. En udfordring vil typisk have tre til fem vindere, men vi kan indimellem vælge flere eller færre vindere (skal være 16+ og have bopæl i USA/D.C., Officielle regler finder anvendelse).
Vi kan ikke vente med at se, hvad du skaber! 
Tilbage til blog